Søndag den 27. februar er det fastelavn, og vi danskere ved, hvad vi vil have, når vi vælger fastelavnsbolle. Men vi kan ikke blive enige. De unge vil have den gammeldags fastelavnsbolle, mens den ældre del af befolkningen foretrækker wienerbrødsbollen med flødeskum og creme. Også nordjyderne og sjællænderne står på hver deres side i duellen. Det viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken.

Det er snart den tid på året, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden, mens de voksne samles i lange køer foran landets bagerier. Efterspørgslen er stor, og der eksperimenteres med både form og indhold i bagerierne. For selvom den populære fastelavnsbolle er bundet op på en årelang tradition, så er der altså forskellige opfattelser af, hvad en rigtig fastelavnsbolle er. Det viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken.

Hvis man har hængt sin hat på en vinder af fastelavnsbolleduellen, må man gå skuffet hjem. Undersøgelsen viser nemlig, at der er næsten lige mange danskere, der foretrækker den gammeldags fastelavnsbolle, som der er tilhængere af den med wienerbrød, flødeskum og creme. 34 procent synes, at den gammeldags fastelavnsbolle smager bedst, mens 31 procent svarer wienerbrødsfastelavnsbollen.

”Fastelavnsbollen er jo forbundet med traditioner for mange danskere, men det behøver ikke at betyde, at der kun er ét svar på, hvordan fastelavnsbollen skal se ud og smage. Er man til den mere traditionelle type, så går man med den gammeldags, men er man til mere fyld og overdådighed, så stikker man gaflen i en af de nyere. For eksempel er den svenske version semlor også blevet populær herhjemme,” siger Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.

De unge vil have den gammeldags, og de ældre er til wienerbrød

Mens fastelavnsbollerne generelt går som varmt brød, er der stor forskel på, hvilken type fastelavnsbolle danskerne foretrækker. Og her er det særligt alderen, der afgør, hvilken version danskerne går efter. Karolines Køkkens undersøgelse viser nemlig, at de yngre i alderen 18-29 år i højere grad foretrækker den gammeldags fastelavnsbolle, mens de ældre i alderen 60-75 år er mere til wienerbrødsversionen.

Det er ikke kun generationer, som fastelavnsbollen splitter. Det gælder også landsdelene. I Hovedstaden og i Nordsjælland er man så splittet, at der ikke kan findes en vinder, hvorimod der på Fyn, Sjælland og i Nordjylland tegner sig et mønster. I Nordjylland og på Fyn vil flertallet helst sætte tænderne i den gammeldags fastelavnsbolle, men sjællænderne er mest til wienerbrødsversionen med flødeskum eller creme.

”Det er sjovt at se forskellen på, hvilken fastelavnsbolle vi foretrækker. Og det hænger sandsynligvis sammen med, hvad man er opvokset med, fordi fastelavn i høj grad er bundet op på traditioner,” siger Tove Færch, og fortsætter:

”Interessen for fastelavnsbollen er steget markant de seneste år, og i januar har der været over 140.000 besøg på fastelavnsbolle-opskrifter på Arla.dk. Det har gjort, at vi danskere er begyndt at udforske både smagen og udseendet på vores boller. Måske en af de nye varianter bliver tradition for den næste generation? Choux au craquelin er et godt bud på næste store fastelavnsbolle hit. De kan allerede findes i nogle bagerier, men man kan også laves hjemme i ens eget køkken, og de smager fantastisk.”

Find opskriften på fastelavnsbollen ‘Choux au craquelin’ på Arla’s hjemmeside.